Ferie & fridage
Meld gerne barnets ferie og fridage i god tid. Det hjælper os med at planlægge bemandingen og skabe trygge rammer i ferieperioderne.
Tøj og garderobe
Tøj og sko skal passe til årstiden.
Medbring altid ekstra skiftetøj.
Husk navn i alt tøj.
Mad og måltider
Der er ingen madordning – I medbringer selv madpakke.
Morgenmad tilbydes kl. 06.45–07.45.
Eftermiddagsmad serveres kl. 14.00, ofte med højtlæsning i ro og mag.
Traditioner og fællesskab
Vi holder årlige traditioner som sommerfest, julefest, plantedag, OL-dag og decemberhygge. Traditionerne styrker børns fællesskabsfølelse og skaber glæde.
Fødselsdage
Vi fejrer barnets fødselsdag på stuen med sang og hygge. Barnet kan medbringe én ting til uddeling (fx boller, frugt eller kage).
Lus
Vi opfordrer til, at forældre kæmmer deres børn jævnligt for lus. Hvis vi opdager lus i børnehaven, kontakter vi straks forældrene, så barnet kan hentes og behandles.
Sygdom
Syge børn har bedst af at være hjemme. Vi ringer til jer, hvis barnet bliver syg i løbet af dagen.
